Speedtest – Hvordan og hvorfor?

Hvad er en speedtest?

I bund og grund er en speedtest en måling, der afspejler den internethastighed, der bliver leveret til din adresse.

En speedtest fungerer således, at der fra enheden der testes fra, sendes og modtages en større fil fra internettet. Tiden det tager at sende og modtage filen regnes sammen med filens faktiske størrelse og ud fra dette, udregnes den gennemsnitlige sende- og modtagehastighed.

Resultatet vises i Megabit pr. sekund (Mb/s), som også er måleenheden, der refereres til ved køb af en internetforbindelse. – F.eks. 30/5 Mbit.

Hvis speedtesten viser ping/svartider, er dette et udtryk for, hvor lang tid der går, fra internetforbindelsen sender noget ud på internettet til den modtager noget igen. Ping måles i millisekunder, som svarer til 1/1000 af 1 sekund. Svartiden for en DSL forbindelse ligger typisk mellem 10ms og 60ms.
Til dette skal det nævnes, at jo kortere geografisk afstand du har til speedtest serveren, jo lavere ping/svartid vil der være. Du vil derfor opleve, hvis du tager en speedtest mod en server i USA, at svartiden vil ligge væsentligt højere end hvis du vælger en speedtest i Danmark.

Hvorfor skal jeg tage en speedtest?

Den primære grund til at tage en speedtest er ganske enkelt at sikre sig, at man modtager den hastighed, man rent faktisk også betaler sin udbyder for.

Det kan også være en del af en diagnosticering, hvis linjen føles langsom eller “hakker” i det. Det kan her være en god idé at tage en speedtest, da man hurtigt og enkelt kan få fastlagt, hvor vidt der er mangel på hastighed, høje svartider eller om man skal lede efter fejlen et helt 3. sted.
Det er derfor altid en god idé at tage en speedtest som noget af det første, når du modtager en ny internetforbindelse, således du altid har en måling at holde op imod.

Hvordan gør jeg?

For at få den mest retvisende speedtest, er det vigtigt, at den testes under optimale forhold.

Hvis vi igen tager udgangspunkt i en 30/5 Mbit forbindelse og en enhed på forbindelsen benytter en del af båndbredden, påvirker dette naturligvis den måling, som foretages på en anden enhed.
Dette kunne eksempelvis være en enhed, som anvender 5 Mbit til at se NetFlix og at der tages en speedtest på en anden enhed, vil den kun kunne anvende de resterende 25 Mbit til speedtesten og derved give et misvisende resultat.
Det er på baggrund af ovenstående vigtigt, at alle andre enheder er taget fra, når du tester din forbindelse.

En anden ting der kan spille ind, når man snakker speedtest, er netværkstunge programmer. Det er derfor vigtigt, når du ønsker at måle din hastighed, at alle internetafhængige programmer lukkes ned inden speedtesten foretages.

Speedtest bør aldrig foretages på en trådløs enhed, da denne sjældent vil være retvisende. Dette skyldes de mange faktorer der spiller ind, når man snakker trådløst netværk. – Læs evt. her for en uddybning af dette:
Trådløst internet – bekvemt, men…

“Hvor tager jeg så denne speedtest?” spørger du sikkert. Der findes mange forskellige speedtests rundt omkring på Internettet – Nogen bedre og mere retvisende end andre.
Vi anbefaler naturligvis vores egen speedtest server, som i øvrigt anvender samme udbyder som IT- og Telestyrelsens bredbåndsmåler, da vi har den nødvendige båndbredde til rådighed til at give vores kunder en retvisende måling.
Udover en retvisende måling modtager DanskNet også ved brug af vores speedtest uddybende informationer, som kan være behjælpelige i forbindelse med eventuel fejlretning.

DanskNet’s speedtest kan findes her: http://dansknet.speedtest.net/ – Tryk på linket og vælg “Your preferred server”.

Resultatet af testen

Nedenfor er resultatet af en måling foretaget på DanskNet’s speedtest server. Målingen er foretaget på en 30/5 Mbit forbindelse.

speedtest

Den manglende hastighed skal findes i “overhead”, som er den mængde båndbredde der bruges til databehandling af de pakker, der sendes og modtages og er altså ganske normalt hos alle udbyderne i Danmark. Overhead vil typisk udgøre 10-15% af den samlede båndbredde.

Hvis hastigheden afviger udover de 15% ved gentagende speedtests og de er foretaget under optimale forhold, anbefaler vi, at du tager kontakt til os, så vi hurtigst muligt kan finde en løsning.

Forbrugerombudsmanden – kun til straf?

Som deltagere i en i forvejen udskældt branche gør vi et stort stykke arbejde for at gøre tingene rigtigt. Bedre end konkurrenterne. Og så godt, så mavefornemmelsen altid er på plads.

Vi er tilhængere af et godt stykke hjemmearbejde – så man i videst mulige omfang ved, hvad man skal, inden man giver sig i kast med det. Så er chancen for at det man rent faktisk gør, også er korrekt i forhold til lovgivning mv. og i det hele taget giver det udfald, som man som udgangspunkt ønskede sig.

Det er helt centralt, når man bedriver virksomhed – for hvordan skal virksomhedens ansatte ellers kende, kunne formidle og handle efter virksomhedens mål og værdier, hvis ikke de er udtrykt i eksempelvis handelsbetingelser, som igen er formuleret på baggrund af et solidt kendskab til lovgivningen på området? Og hvordan i alverden skulle kunderne?

Vi bruger derfor en række kilder, eksempelvis www.retsinformation.dk , www.forbrug.dk og www.forbrugerombudsmanden.dk – bare for nu at nævne et par stykker, når vi gør noget – om det så er drift- eller udviklingsorienteret arbejde.

Det er tankevækkende, at vi har indrettet vores samfund sådan, at man som forbruger har adgang til retshjælp, til rådgivning og i det hele taget til at få virksomheder, man muligvis/muligvis ikke har købt noget af, til at makke ret, når tingene ikke går som planlagt – men samtidig aktivt vælger, at virksomhederne ikke skal have disse muligheder. Hvorfor egentlig ikke det?

Det er for så vidt fint nok, at forbrugeren får hjælp – der er bestemt cases, hvor dette er både nødvendigt og retfærdigt – men var det ikke bedre, om man helt kunne undgå dette? Burde det ikke være målet?

Baggrunden for dette blogindlæg er – skal retfærdigvis siges – ikke en ændring i lovgivningen, men derimod en ændring af Forbrugerombudsmandens fortolkning deraf. Det er tænkte scenarier på denne baggrund, vi bekymrer os om: Kommer der i morgen en fortolkning i en anden retning igen? Det betyder, at vi må navigere med så stor forsigtighed, at det er til gene for forbrugeren – i dette tilfælde specifikt nye kunder, hvoraf en del følgelig ikke bliver kunder.

Lidt besynderligt – og temmelig ærgerligt – at ambitionen om den hæderlige virksomhedsdrift begrænser sig til et bagudrettet, straforienteret perspektiv – istedet for et fremadrettet, motivationsorienteret – det er da opskriften på altid at være på bagkant, på aldrig at blive nr. 1 om man vil – og det er egentlig synd for både udbuds- og efterspørgselssiden, at Forbrugerombudsmanden møder forespørgsler fra virksomheder med et: “Nej – vi hjælper kun forbrugere – ikke virksomheder”. (Ville det ikke netop hjælpe forbrugeren, hvis man sørgede for at virksomhederne vidste, hvad der præcist er “den rigtige vej”?)

Så kan vi vælge at ringe op en gang til og spørge om det samme som privatpersoner og forbrugere, hvad vi alle retfærdigvis også stadig er udenfor arbejdstiden, men alligevel: Det burde vel ikke være nødvendigt at lave dén slags krumspring.

Burde det?

F-secure

Intern anmeldelse af F-Secure Internet Security

”Produkterne, vi udsætter kunderne for, skal være i orden, og vi skal vide, hvordan de fungerer, så vi kan vejlede korrekt.
Derfor har vi installeret F-secure produktet på vore medarbejderes egne maskiner både på arbejdspladsen og hjemme, for på den måde at få testet tingene af, og samtidig oparbejde den nødvendige viden. På den måde kan vi stå inde for kvalitet af både produkt og service/support”.

Dette er Kunde- og kommunikationschefens egne ord – og vi gav ham derfor selv opgaven med at teste løsningen fra F-secure af. Lidt baggrundsviden er, at han selv i en årrække har arbejdet i en IT-afdeling på en større teknisk skole – og derfor selv har oplevet et meget bredt spekter af antivirus-programmer på både godt og ondt. Se beskrivelsen af af testen, der er holdt i en meget umiddelbar tone, i det følgende.

Installation:
Gik nemt og intuitivt trin for trin. Jeg havde forberedt maskineriet (2 maskiner med Windows 7 og 1 med Windows 8) ved at afinstallere den antivirus, jeg havde i forvejen (et efter min vurdering ellers godt gratis alternativ, som dog godt kunne få harddisken til at knurre og i øvrigt suge lidt rigeligt ressourcer af maskinen, og som skulle fornyes med en bøvlet registreringsproces hvert år. Jeg havde et eller andet sted sendt nogen tanker efter, hvad forskellen på gratisudgaver og betalingsudgaver egentlig er, men havde ikke forventet at opleve de forskelle, der undervejs har vist sig).

Brug:
Absolut positivt. Jeg er altid noget bekymret for at tage ny software i brug – specielt antivirus, fordi jeg flere gange har oplevet, at få et ekstremt aggressivt program, som kunne gøre computeren irriterende langsom, og som ville virusscanne filer fra tid til anden – allerhelst, når man afvikler et spil, så det hele hakker, eller halvdelen af internettet bliver utilgængeligt, fordi programmet anser det for usikkert.

Det er ikke tilfældet med løsningen fra F-secure. Det er faktisk forbavsende lidt, jeg mærker til det, så min bekymring var unødvendig. I modsætning til andre programmer er den tekniske forklaring groft forenklet, at trafikken fra internettet filtreres inden den overhovedet når min maskine, hvorfor ressourcetrækket er langt mindre – vældig fikst, fordi der så på sæt og vis er længere afstand mellem min maskine og potentielt skadeligt indhold.

Den helt store overraskelse kom, da jeg brugte den indbyggede filscanner (højreklik på en eller flere filer og mapper og vælg ”Scan fil XXXXX for virus og spyware”: Jeg havde nogen åregamle filer liggende – og som ikke har givet nogen alarmer fra andre programmer, men da jeg valgte at scanne dem, viste det sig, at jeg havde både vira og spyware/trojanere i de gamle, komprimerede filer. Flere af dem kunne F-secure rense automatisk, andre måtte lade livet – men hellere dét end at en eller anden kan få adgang til min maskine, og flere af tingene var alligevel meget gamle. Tankevækkende, alligevel, at jeg ellers troede, at jeg havde orden i sagerne, og at alle mine filer var ”rene”.

En fed feature, der også lige overrasker lidt, er den automatiske Banksikkerhed, der slår til, når jeg bruger netbank: Så blokeres andre aktive adgange (Internet explorer mv.) så det ikke er muligt for uvedkommende ”at lytte med”. Rart, at det er tænkt med, idet jeg godt kan følge den fortvivlelse, det måtte medføre, hvis jeg blev udsat for identitetstyveri – fy-for-py-for. Jeg er måske også på flere områder grænsende til paranoid, og forlader mig derfor på en ”better safe than sorry”-tilgangsvinkel.

Jeg synes, det er cool, at man det meste af tiden ikke hører noget til programmet: I den perfekte verden skal jeg kunne begå mig på nettet, uden at skænke det en tanke, om jeg nu også er ”sikker” – det skal helst ikke være mig, men et stykke software, der har paraderne oppe.

I forlængelse deraf: Jeg har endnu ikke selv børn, men kan godt se det fikse i, at løsningen fra F-secure ”snakker sammen med” Windows’ brugerprofiler, og at man ad den vej kan sætte sikre rammer for sine børns færden – også når man har flere i forskellige aldersklasser. Forstå mig ret: Jeg er for frihed under ansvar, men de små bliver yngre og yngre, når de starter med at bruge nettet, der trods alt indeholder ting, som jeg nok ville vælge at friholde mine børn for, indtil jeg mente, at de var klar. Løsningen er noget (meget, faktisk) nemmere at betjene og tilpasse end forventet.

Programmet kan også vise statistik over, hvad det har gjort – og det er i sagens natur helt overset, fordi det er lykkedes at lave en løsning, der beskytter uden at genere. Havde det været et program, der brugte computerkrat, hele tiden gjorde opmærksom på sig selv og tvang mig til at svare på spørgsmål i tide og utide, havde jeg nok interesseret mig noget mere for det – men det er jeg behageligt fri for.

Opsummering:
Kort og godt: Det fungerer. Jeg er ærligt talt positivt overrasket, og det er ikke så tit det sker. Kravene til både maskineri og bruger opleves som minimale – på begge områder langt mindre end andre programmer, jeg har prøvet, og det er lidt den omvendte verden. Lige før, man kunne få lyst til at spørge: ”Er programmet overhovedet aktivt?” – hvilket man så for sjov kan se i statistikmodulet altså er tilfældet.

Er der andre minusser ved programmet? Det er selvfølgelig muligt, men jeg er ikke stødt på dem endnu, og jeg må erkende, at gratisløsningen jeg tidligere har brugt, faktisk ikke har været så god, som jeg troede, men sådan er det vel – at man kan have den frækhed at blive klogere, når man prøver noget nyt ;o)

Wifi

Trådløst internet – bekvemt, men…

Har man besluttet sig til at få trådløst internet (Wifi), og det er lykkedes at komme igennem de indledende manøvrer med at få den bærbare online med en trådløs forbindelse til routeren, der er koblet til internettet – så er det rigtig bekvemt og praktisk, at man ikke skal have et kabel liggende og flyde i stuen og i køkkenet, eller pr. definition have computeren stående det samme sted altid.

Som oftest fungerer det som det skal: Maskinen er online, og du kan gennemskue, hvornår signalet er godt, og hvornår du er ved at have bevæget dig langt nok ud i haven eller ind på børneværelset, førend forbindelsen bliver forringet.

Andre gange er det mere uigennemskueligt, og det kan være aldeles frustrerende, hvis signalet driller – men hvad er det egentlig, der sker? Og kan man gøre noget?

Forklaringen er egentlig til at forstå
Det trådløse signal er et radiosignal, hvilket åbner for helt andre usikkerheder end for kablet forbindelse: Radiostøjkilder er der flere af, end de fleste tænker over, og frekvensbåndene der bruges, er ulicenserede, og foregår på 2.4Ghz og 5Ghz.

I princippet betyder det, at alle der vil lave noget med trådløs funktionalitet, kan anvende de to bånd. Herunder kan eksempelvis nævnes: Wifi, mikrobølgeovne, bluetooth, babyalarmer, trådløse højttalere, overvågningskameraer og trådløse telefoner.

Især 2.4Ghz-frekvensen er ”fyldt op”, hvilket kan gøre frekvensen mere eller mindre ubrugelig i tættere bebyggede områder, hvor de mange radiostøjkilder vil forstyrre – og i nogle tilfælde helt ødelægge – hinanden.

Endelig er der de mere stationære begrænsninger: Miljøet, det trådløse signal skal performe i: Skal det gå gennem vægge af stål, beton, gips, træ, isoleringsmateriale mm, som altsammen har en dæmpende effekt på signalstyrken, vil det naturligvis forringe oplevelsen.

Mere almindeligt er det, at man ikke kender til årsagen, som eksempelvis at naboen tænder sit trådløse internet i nogen tidsrum, mens det er slukket i andre - eller at kombinationen af naboernes signaler gør, at man faktisk skal skifte kanal fra tid til anden – og så er der de mere udfordrende cases:

Røverhistorier eller realiteter?
Vi har efterhånden oplevet lidt af hvert – både via vore kunder, og i privaten, og nogen gange ligner det faktisk mere en røverhistorie end noget andet. Det har ikke været uden hovedrysten, at vi har konstateret, at mikrobølgeovne kan slå det trådløse helt ud af kurs (konstateret hos en af vore medarbejderes forældre. Den er god nok hver eneste gang – siger lidt om, hvad man egentlig også selv kan blive udsat for med mikrobølger, når de altså kommer ud af ovnen og er stærke nok til det, ikke?),

Det mest obskure var en landejendom, hvor forstyrrelserne tilsyneladende var ubegrundede og endte med en detaljeret måling af forholdene på ejendommen. Det viste sig, at naboen havde dyr, der var hegnet ind med et strømførende hegn, og en tilbundsgående måling viste, at så snart hegnet var tændt, var vores kundes forbindelse faktisk ødelagt.

Bøvlet case, for at sige det mildt.

Det kan du selv gøre
Man kommer langt med almindelig sund fornuft: Tænk over placeringen af wifi-router og tilsluttede enheder: Lad være med at placere routeren i nærheden af radiostøjkilder, og skal du bruge internettet i stuen, så lad være med at sætte routeren i garagen, så signalet skal gå gennem masser af stål, beton og træ og leveres over for store afstande.

De fleste routere er lavet sådan, at de mere sender signalet forud end bagud, så tænk dette med, når du placerer din router i forhold til, hvor du skal bruge den.

Skift kanal på din router – observer på din computer, hvilke trådløse netværk, der er i nabolaget for at spore på symptomerne, der kan være naboernes signaler. Er den helt gal kan man faktisk male ydervægge med radiostøjdæmpende maling, så dine naboers signaler ikke kan komme ind (og dine egne ikke kan komme ud)

Køb evt. en såkaldt ”repeater”, som løst kan oversættes til at være en signalforstærker/forlænger. De fås i flere afskygninger, og google er din ven i den sammenhæng.

Generelt om hastighedstests – og mere viden
Hastighedstest skal som følge af ovenstående usikkerheder altid foretages med kabel, og uden at hverken computer eller forbindelse bruges til noget andet, eller der er noget som kan interferere. Slå derfor windows update, FTP-programmer mv. fra og lad være med at bruge maskinen til andet mens du tester. Facebook, youtube mv. er naturligvis heller ikke cool under test, der altid skal foretages op mod www.speedtest.net, der er en uafhængig side, der leverer de mere retvisende målinger.
Da det er linjehastigheden “ud af huset”, der skal måles – og alle enheder tilsluttet linjen vil optage kapacitet – er det naturligvis medvirkende til en retvisende måling, at alt andet, end den maskine, der måles fra, slet og ret tages fra netværket (både trådløst og kablet).

Læs evt mere her:
Den korte: http://wifi4dummies.blogspot.dk/2009/07/wifi-basics-part-i-frequency.html
Den lange: http://www.cisco.com/c/en/us/products/wireless/spectrum-expert/white-paper-listing.html

DanskNet støtter sporten

DanskNet har valgt at gå aktivt ind i at støtte sporten ved at lave et sponsorat med Vipperød Boldklubs U14 drenge. Vi vil gerne være mere i lokalsamfundet, og håber den anden vej, at lokalsamfundet så vil være mere hos os. Vi støtter de lokale initiativer som sportsforeninger fordi de som oftes er drevet af ildsjæle og derfor ligner os.

VIP_BK

Vipperød Boldklubs U14 hold vandt i går deres pulje i række 2 og går derfor videre til Sjællandsmesterskaberne der spilles om et par uger og sejrsglæden var i den forbindelse til at tage og føle på – både hos holdet, forældrene og medarbejdere fra alle niveauer hos DanskNet, der også var mødt op for at støtte drengene.Vi glæder os til at følge deres kamp mod oprykning til den bedste række og ser desuden frem til at skulle være en aktiv sponsor for holdet.

Cheftræner i Vipperød Boldklub, Morten Therkildsen udtaler: ”Vi er glade for det her. Det er ikke nemt at få sponsorer, men dialogen med DanskNet har været positiv lige fra starten, og mentaliteten i virksomheden går godt i spænd med den, vi har i boldklubben, og det er rart at have dén viden med, for det er vigtigt at sponsor og budskab er sobert” og det er bestemt gensidigt – vi er glade for at vide, at klubben tydeligt prioriterer fairplay og hold-ånd på tværs af aldersklasser, og at sammenholdet er det, der driver værket, når nu vores navn er på klubdragten.

Sponsoratet lander netop som DanskNet på landsplan har lanceret nye, store båndbredder til bundpris – op til 50/5Mbit for 299 kr. / måned. Vi forestiller os faktisk, at det er lidt ekstra cool for drengene at have en ægte, landsdækkende, men stadig lokal bredbåndsudbyder som sponsor, og det tror vi kun bliver bedre af, at vi er dem med de største båndbredder til de laveste priser på landsplan – og det skader nok heller ikke, at vi i nærområdet har fibernet i eksempelvis Vipperød, Holbæk, Arnakke og Ugerløse, hvor vi også lige har skruet ned for prisen og op for hastigheden. Mere om det på www.dansknet.dk/fiber.

 

Vi glæder os meget på drengenes og egne vegne – både over i dag, men også til tiden, der kommer. Det bliver spændende at følge udviklingen fra sidelinjen – i bogstaveligste forstand – og vi ser frem til at gøre dét her til et aktivt samarbejde med gode oplevelser i begge lejre”.

Velkommen

Lukkedage i bredbåndsbranchen?

I dag var det grundlovsdag, Danmarks uofficielle nationaldag. Fra 1891 til 1975 var grundlovsdag en lovbestemt halv fridag. I dag, er det dog ikke længere en helligdag, og derfor havde vi i DanskNet valgt at møde på arbejde. En af årsagerne var dog også, udover at det ikke er en helligdag, at vi vidste mange af vores kunder ville være hjemme, og derfor kunne have brug for vores hjælp. Det kan lyde lidt søgt, men i vores planlægning lægger vi utrolig stor vægt på, at være tilstede når vores kunder har mest brug for os.

Det er ikke ren kutyme

Vi prøvede for sjov, at ringe til en del af vores kollegaer i bredbåndsbranchen, for at se om de også var tilstede for deres kunder på denne uofficielle fridag og resultatet var faktisk skræmmende. Nærmest ingen andre udbydere havde deres kundeservice åbent for telefoniske henvendelser! Hos DanskNet forstår vi ikke denne tendens, og det sætter da egentligt tingene lidt i perspektiv i forhold til kundetilfredshed eksempelvis på trustpilot.dk.

DanskNet vil også fremover have åbent på “ikke-helligdage”

Vi ønsker at være der for vores kunder når de kan have brug for hjælp, og derfor vil vi også fremover have åbent på alle de “ikke-helligdage” som eksisterer i Danmark. Ikke fordi vi er usolidariske, men netop fordi vi er solidariske overfor vores kunders behov.

logo.png

Ny abonnements- og prisstruktur i DanskNet

I weekenden udsendte vi nyhedsmail omkring opgraderinger og forenklinger i produkt-/kundestammen som helhed.

Reaktionerne er i første ombæring naturligvis varierende. Blandt dem, vi studsede lidt mere over, var en kunde, der gav udtryk for, at vi dels måtte ville af med en gruppe kunder, og dels at vores beslutninger måtte have baggrund i en karteldannelse på markedet.

Tak spids…

Vores fokus på produktsammenlægning og på de større båndbredder er primært kundedrevet: Folk vil have overblik, sikkerhed og større båndbredder – og dernæst handler det om, at forretningen må og skal hænge sammen, og produkter og priser, der har været de samme siden dengang, man diskuterede, om man nu også måtte kalde det for ”Bredbånd”, hvis ikke man som svenskerne kunne få mindst 2 Mbit – de er ikke længere tidssvarende. Kan nogen andre end folk i branchen huske det?

Den ovenfor nævnte kundehenvendelse startede ellers med ordene: ”Og så måtte det komme” – hvilket vi på sæt og vis godt kan erklære os enige i: Det måtte det vel. Tingene er ikke statiske. Slet ikke med inflation, prisglidning og langvarig økonomisk krise. Måske dog alligevel en lidt vel tung retorik at tage i brug, at prisdannelsen på markedet skulle være erstattet af en kartelprissætning, sådan en fredag aften, hvor henvendelsen tikkede ind hos os – men alle har bestemt ret til netop deres holdning.

Vi kan på sæt og vis godt se, hvordan markedets priser for en stor del på overfladen kunne se ud til at være aftalte – for mange båndbredder tager vi nogenlunde det samme som de større konkurrenter – og så er der naturligvis vores nye, billige højhastighedsprodukter, som ødelægger argumenterne i den retning – eller burde gøre det tydeligt, at noget andet er på spil – så hvordan kan det ellers hænge sammen? Svaret er i vores optik som taget ud af lærebøgerne om prisdannelse og omkostningsstrukturer, herunder mere specifikt om variable og springvis variable omkostninger. Har man det, der i dag er en lille internetforbindelse, er der en uforholdsmæssig stor del af abonnementet, der er omkostninger til overhovedet at have et abonnement, og mindre til at betale for trafikken. Lidt ligesom når man skal vælge, om man vil have bil eller ej: Der er relativt store omkostninger forbundet med indkøb, drift og servicering – og de skal afholdes, selvom man ikke kører mere end 5 km om ugen. Og brændstofpriserne har ikke stået stille, men det er en anden sag, for det har vi alle sammen accepteret, ligesom lønnen, el-priserne, huslejen, vandafgiften og varmeregning er steget de sidste mange år.

Anyway: På bredbåndsmarkedet er omkostningsstrukturen af en lignende karakter som i eksemplet med bilen, men opfattelsen er anderledes hos (en del af) kunderne, der for sin del forventer, at der er en lineær sammenhæng mellem antallet af Mbit/s og abonnementsprisen, hvilket som udgangspunkt er forståeligt, om end urealistisk.

Sandheden omkring prisdannelsen er således for vores del en ganske anden, og vi mener bestemt, at branchen er præget af en benhård konkurrence og et prispres, som fra tid til anden gør det til en udfordring at have en indtjening. Se bare på de forskellige bredbånds-sammenlignende websites, der gør prisniveauerne gennemskuelige for forbrugeren, som dog hele vejen rundt reelt eksponeres for betalt markedsføring, jf: http://www.telekommunikation.dk/artikel/internet/dansknet-gaar-i-rette-med-tv-2

Man kunne vel argumentere for, at såvel kunde som udbyder i branchen ikke gør sig selv nogen tjenester: Alle udbyderne slås om at komme med kampagner til de samme kunder, der med prisfølsom ”loyalitet” kvitterer ved, hver 6. måned efter endt bindingsperiode at flytte til den næste udbyder, der har ”månedens tilbud” – der, hvis ikke kunden synes det er godt nok, må være aftalt spil og udtryk for, at nogen skummer fløden til skade for forbrugeren. Her må vi i nogen grad erklære os enige: Der er helt sikkert nogen, der har en højere profitmargen end os.

Det bringer os til en udtalelse fra en anden kunde, der skrev til os, at DanskNet skulle være det billigste alternativ for kunderne, for fremadrettet at have en eksistensberettigelse.

Vi er blandt de billigste på markedet – og det er vi flere om, jf ovenfor om prisdannelsen – og mener for vores del, at vores eksistensberettigelse snarere ligger i at levere den bedste ydelse og service til den rigtige pris, og dermed have de mest tilfredse kunder, jf: http://www.trustpilot.dk/review/www.dansknet.dk

Man skal naturligvis ikke tage vores ord for det. Sammenlign da hellere det, vores kunder siger om os med det, de andres siger om dem:

http://www.trustpilot.dk/review/www.fullrate.dk

http://www.trustpilot.dk/review/www.tdc.dk

http://www.trustpilot.dk/review/www.telia.dk

http://www.trustpilot.dk/review/www.telenor.dk

 

Døm selv…

talebobler

Stor dansk bredbåndsudbyder trækker sig fra facebook og Twitter

For cirka tre uger siden forsvandt Fullrate, en større dansk udbyder, fra Facebook og Twitter. Der var ikke nogen forklaring, og de havde umiddelbart været aktive på begge medier helt op til at de pludselig var forsvundet. Årsagerne kunne være mange. De kunne have overtrådt interne retningslinjer for siderne eller de kunne være blevet hacket, således at profilen var blevet deaktiveret, men det skulle vise sig at være noget helt andet der lå til grund.

Fullrate  gider ikke være på Facebook eller Twitter længere

Sådan lød en overskift på IT nyhedssiden Comon den 21. maj i år. Jeg tror, det undrer alle andre lige så meget, som det undrer os. Vi ser, at Facebook og Twitter får en større og større plads i vores måde at yde service overfor vores kunder, og derfor virker det helt bagvendt at trække sig væk fra disse medier. Det er klart, at der skal afsættes ressourcer til at håndtere kundehenvendelser fra facebook og Twitter, men samtidig giver det os som udbyder muligheden for at yde en ekstra service, samtidig med at vi er tilstede der, hvor kunden også er. Det er i optikken fra DanskNet en win-win situation, og valget fra Fullrate undrer: Et er, at der er visse form- og dokumentationskrav i forbindelse med eksempelvis opsigelser eller flytninger, hvor de sociale fora er decideret uegnede – fair nok – men helt at frasige sig dialog ad de af kunden foretrukne veje?

DanskNet opruster på FacebookTwitter og alle mulige andre steder

I DanskNet kan vi kun glæde os over at vores tilgangsvinkel til markedet er helt anderledes end Fullrates, og vi ser derfor os selv have en stor fordel i forhold til at have et mere moderne syn på det at yde ordentlig og seriøs kundeservice. I gamle dage sendte man breve, så kom telefonen og herefter fulgte fax og senere hen e-mail. I dag hedder det Twitter, facebook, blogs, Google+ osv. osv. DanskNet har aktivt truffet det valg at være med helt i front i forhold til at yde den bedste kundeservice og samtidig tilbyde de højeste bredbåndshastigheder til lave priser og her synes vi facebook og Twitter styrer: Det er kanaler, der åbner relationen mellem os og markedet på ny – og giver en mere uformel kommunikationsvej, der frem for at blokere for information, i stedet åbner for en dialog, der ellers aldrig havde fundet sted.

Derfor vil vi i den kommende tid gøre mere på dén kant. Vi glæder os, og der vil være meget nyt at lære, hvorfor tingene naturligvis vil foregå gradvist, efterhånden. Hensigten er reel, og vi glæder os til det, og over, at vi er så positivt i gang – 1.000 tak til vores kunder for jeres tilgangsvinkel til denne mere aktive kommunikation: Vi glæder os til at være konstruktive, ærlige og fremadrettede sammen med jer:-)

Links til vores forskellige sider:
facebook: www.facebook.com/DanskNet
Twitter: twitter.com/DanskNet
Hjemmeside: www.dansknet.dk
Blog: blog.dansknet.dk

logo.png

DanskNet: Blog fra en bredbåndsudbyder

I dag er første dag DanskNet blogger omkring vores syn på bredbånd i Danmark, trends, teknologier, udfordringer og alt muligt andet som har med bredbånd at gøre.

Kort om DanskNet

DanskNet er en efterhånden meget erfaren udbyder af hurtigt og billigt bredbånd og telefoni. Vi så dagens lys i starten af 2005, hvor ønsket og målet var, at få priserne på bredbånd ned. Det må siges at være lykkedes. I dag sælger vi 50/5 Mbit over telefonstikket til 299 kr., hvilket er uhørt lidt i forhold til alle de landsdækkende konkurrenter.

Det som kendetegner DanskNet er ønsket om lave priser, høje båndbredder og en service hvor kunden altid er i fokus. Det synes vi er lykkedes rigtigt godt, hvilket eks. trustpilot også vidner om. Se mere her: DanskNet på trustpilot

Hvordan vi leverer

DanskNet leverer bredbånd landsdækkende gennem telefonstikket og bruger teknologierne ADSL2+ og VDSL2 som understøtter hastigheder på op til 100 Mbit/s. På denne måde kan man som kunde hurtigt få hurtig adgang til Internettet, uden at skulle have gravet haven op eller blive tvunget til en dyr TV pakke. hos DanskNet behøver du nemlig ikke købe andet, end lige præcis den bredbåndsforbindelse du ønsker. Nogle steder har vi også mulighed for at levere meget højere hastighed enten via fiber eller bolignet. Lyder dette interessant? Kontakt vores kundeservice allerede i dag på 46 90 88 88.

Hvad kan du som kunde forvente

Hvis du er kunde hos DanskNet eller ønsker at blive det, kan du forvente en udbyder der vil gøre alt hvad der er muligt for at du får en rigtig god oplevelse. Vi kan ikke frasige os problemer, der vil nemlig altid være problemer når det har med teknik at gøre og her er Internettet ikke anderledes. Det vi kan garantere er, at alle problemer vi hører om bliver håndteret top professionelt og vi er med hele vejen, så du som kunde kan være fuldstændig tryg.